NTF Nyhedsbrev efterår 2016

Victoria er ankommet og er klar til at svejse komplekse emner

Øget efterspørgsel på hygiejniske trådriste til fødevareindustrien har medført behov for yderligere optimering af produktionsflowet. Vores nye svejserobot Victoria svejser hurtigt og effektivt komplekse emner, og sammen med vores øvrige svejsere og kvalitetsafdeling åbnes en helt ny verden for vores produktion. 

Besøg os på FoodTech

Hiv et par timer ud af kalenderen og besøg os på FoodTech, som er fødevareindustriens førende messe. Her bliver du inspireret af de nyeste trends og løsninger, og du kan bl.a. se og høre mere omkring:

  • Crash test af maskinafskærmning – se resultatet af et pendul på 20 kg og med en fart på 100 km/t, der har kollideret med vores maskinafskærmning
  • Belastningstest af hygiejnisk procesudstyr – se effekten af de belastningstest på op til 100 kg, som vores riste til fødevareproduktion har gennemgået
  • Energivenligt tørrestativ til sko og støvler – med rengøringsvenlige fuldsvejsninger og skrå flader
Find NTF på stand 7346 i hal J under FoodTech 2016

Den 27. oktober deltager vi på Chark SM i Göteborg. Her mødes kunder og leverandører inden for kødindustrien og diskuterer fremtidens ønsker, behov og kravsspecifikationer.

Kvalitetssikring holder i længden

Vi har kvalitetstestet vores hygiejniske trådriste og trådkurve mod grater og andre ujævnheder med en nylonstrømpe - uden én eneste maske løb. Det er vigtigt, at begge produkter har fine afrundede ender og pæne svejsninger, således fødevarevirksomheder undgår, at skinker, pølser og laksesider bliver flossede, når de ligger på ristene, eller når krabber og rejer koges i autoklavekurvene.

Kvalitetstest af NTF trådriste og trådkurve

 

Få info og inspiration fra NTF

Følg NTF-Aalborg på LinkedIn og du opdateres inden for branchen. Klik på ikonet og du er med om bord.

follow-us-on-linkedin

Det sker hos NTF

Ny svejserobot optimerer produktionsflowet yderligere hos NTF-Aalborg. Derudover deltager vi på FoodTech 1.-3. november i MCH og på Chark SM 27. oktober i Göteborg. Endvidere er kvalitetssikring et afgørende element for NTF-Aalborg, hvilket er til gavn for os alle.