Den patentanmeldte modulafskærmning kombinerer hygiejne og sikkerhed med gennemført brug af rustfri stål aisi 304 og opfylder kravene til sikkerhed. Afskærmningen er fremstillet uden vandrette flader og består af svejste netmoduler samt åbne profiler, der under opsætning kan højdereguleres.
Derved opnås følgende fordele:
- vand og skidt løber af
- hygiejnisk design sikrer optimal rengøring
- let at definere, let at montere, ingen unødige omkostninger
- let tilpasning til rumforhold
- rustfri
Standardmodulerne opfylder som minimum DS/EN ISO 13857 og består af stolper, net og dør. Standardmodulerne lagerføres for hurtig levering.
Modulafskærmningen leveres klar til opsætning med montagebolte og rundhoved møtrikker. Ø12 gevindstænger til gulvmontage leveres på opfordring.
Udskæringer, andre netstørrelser og tilpasninger i øvrigt fremstilles jf. kundespecifikationer.