Jim Rise ny direktør i NTF-Aalborg A/S

Jim Rise er ultimo januar ansat som ny direktør i NTF-Aalborg A/S med tiltrædelse 1. marts 2016.

Jim kommer senest fra en stilling som Sales Development Manager ved Wärtsilä Svanehøj, der er en global markedsleder inden for pumpesystemer til flydende gas og andre petrokemiske væsker på skibe. Fokus hos Wärtsilä Svanehøj har været produktudvikling i tæt samarbejde med kunderne.

Jim har mere end 20 års ledelseserfaring fra flere industrivirksomheder, hvor han som salgschef, forretningsudviklingschef, fabrikschef og produktchef har arbejdet i blandt andet Grundfos, System Cleaners og Gerhardt Christensen. Jim har en baggrund som maskiningeniør fra Odense ingeniørhøjskole, der sidenhen er suppleret med en MBA fra Henley Business School.

Med udgangspunkt i såvel produktionsteknisk som kommerciel indsigt tilfører han NTF Aalborg A/S relevant erfaring inden for forretningsudvikling og salg, hvilket har været to blandt flere centrale faktorer i udvælgelsesprocessen af en ny direktør. Derudover tilfører Jim virksomheden kompetencer inden for områderne produktudvikling og produktionsoptimering, samt ikke mindst en stor portion ledelseserfaring.

Da ejerne bag NTF-Aalborg A/S har ambitiøse vækstplaner er Jim Rise ansat til i tæt samarbejde med Tommy Søndergaard og Jørgen Ravn at sikre videreudviklingen af NTF.

 

FOR YDERLIGERE INFORMATION

Søren Mølgaard Kristensen, Bestyrelsesformand, NTF Aalborg A/S                     +45 22 28 45 07

 

OM NTF-AALBORG A/S

NTF-Aalborg A/S er en af Danmarks førende trådvarefabrikker. Virksomheden er etableret i 1995, og er en dynamisk, sund og velkonsolideret nichevirksomhed med 30 medarbejdere og en moderne og fleksibel maskinpark. NTF-Aalborg A/S leverer et bredt program af rustfri kundetilpassede løsninger, baseret på en avanceret udnyttelse af tråd og rundstål med fokus på hygiejne, produktionsudstyr, maskinafskærmning og underleverandørarbejde. Virksomhedens kernekompetence er innovativ udvikling, produktion og markedsføring af et bredt program af trådvarer.

Læs mere på: www.ntf.dk

 

DOWNLOAD PRESSEMEDDELELSEN HER